Mit smertepunkt da min stress var værst
- uden at jeg vidste det.

 

Jeg følte skyld og skam, for hvad fanden var mit problem?

Tænk sig, at jeg ikke kunne klare et liv på arbejdes markedet og jeg havde KUN et barn, og været ansat i 8 måneder!

Jeg lagde mærke til at andre familier, havde to børn og klarede arbejdsmarkedet fint. Jeg gik på det tidspunkt til lægen ret ofte, for at finde svar på alle mine spørgsmål. Måske jeg manglede nogle vitaminer siden jeg var så træt og SERIØST temperamentsfuld. Jeg skænkede det ikke en tanke, at mit system var presset, prøvede at alarmere mig, og få mig til at blive hjemme og finde ro. Jeg fortalte mig selv når tårerne trillede ned af mine kinder, at det var helt normalt, at det var svært at køre fra sin familie og på arbejde igen. Det skulle jeg bare lære at håndtere, og pakkede det væk når jeg kom på arbejde. Det var faktisk nemt i begyndelsen, for jeg var dygtig til mit arbejde. Jeg modtog anerkendelse, for min indsats og det føltes rigtigt, at være der.

 

I November 2010, kom udbrændtheden. JEG KUNNE IKKE MERE. Jeg blev fysisk lagt ned, med gråd, fortvivlelse, SKYLD OG SKAM, for hvad FANDEN VAR DOG MIT PROBLEM ????? Hvorfor kunne jeg ikke det samme som alle andre familier jeg så på???

 

Lægen spurgte mig, hvor lange jeg havde brug for at være sygemeldt, grundet at min puls nu var ret så alarmerende? SERIØST? Jeg havde IKKE brug for at være sygemeldt, så det må blive klaret på et uge……

 

Jeg var sygemeldt i over 1 år, og det var hårdt. Jeg kunne ikke engang være mor for min lille pige, eller svare på hvad aftensmaden skulle være uden at bryde sammen. At svare på spørgsmål, var en umulig opgave. Jeg kunne ikke svare, for det blev til en præstation, et pres jeg ikke kunne klare. Min hjerne havde lukket ned og jeg skammede mig.

 

 

Kan DU genkende bare en brøkdel af de tanker jeg har kæmpet med ??

Så lad mig hjælpe dig.

 

Jeg ved at du kan klare det hele med de rigtige værktøjer.
Jeg ville ønske jeg selv kendte til den vej før i min sygemelding.

Lad os tage en uforpligtende snak, der er faktisk en vej ud.

 

KH Anja

Anja Torsbakke

Mindfulness Master Coach

 

Tidsbestilling 31 20 33 33

atorsbakke@det-bevidste-valg.com

Vilkår og betingelser

Mit smertepunkt

da min stress var værst
- uden at jeg vidste det.

 

Jeg følte skyld og skam, for hvad fanden var mit problem?

Tænk sig, at jeg ikke kunne klare et liv på arbejdes markedet og jeg havde KUN et barn, og været ansat i 8 måneder!

Jeg elskede mit arbejde, og følte mig vildt privilegeret, at have fået sådan et fint arbejde, lige efter, at jeg var blevet færdiguddannet som pædagog. At tjene sååå mange penge, efter at have modtaget SU i mange år, og inderst inde ikke troede at jeg overhovedet var en videregående uddannelse værdig.

 

Jeg lagde mærke til at andre familier, havde to børn og klarede arbejdsmarkedet fint. Jeg gik på det tidspunkt til lægen ret ofte, for at finde svar på alle mine spørgsmål. Måske jeg manglede nogle vitaminer siden jeg var så træt og SERIØST temperamentsfuld. Jeg skænkede det ikke en tanke, at mit system var presset, prøvede at alarmere mig, og få mig til at blive hjemme og finde ro. Jeg fortalte mig selv når tårerne trillede ned af mine kinder, at det var helt normalt, at det var svært at køre fra sin familie og på arbejde igen. Det skulle jeg bare lære at håndtere, og pakkede det væk når jeg kom på arbejde. Det var faktisk nemt i begyndelsen, for jeg var dygtig til mit arbejde. Jeg modtog anerkendelse, for min indsats og det føltes rigtigt, at være der.

 

I November 2010, kom udbrændtheden. JEG KUNNE IKKE MERE. Jeg blev fysisk lagt ned, med gråd, fortvivlelse, SKYLD OG SKAM, for hvad FANDEN VAR DOG MIT PROBLEM ?????

Hvorfor kunne jeg ikke det samme som alle andre familier jeg så på???

 

Lægen spurgte mig, hvor lange jeg havde brug for at være sygemeldt, grundet at min puls nu var ret så alarmerende? SERIØST? Jeg havde IKKE brug for at være sygemeldt, så det må blive klaret på et uge……

 

Jeg var sygemeldt i over 1 år, og det var hårdt. Jeg kunne ikke engang være mor for min lille pige, eller svare på hvad aftensmaden skulle være uden at bryde sammen. At svare på spørgsmål, var en umulig opgave. Jeg kunne ikke svare, for det blev til en præstation, et pres jeg ikke kunne klare. Min hjerne havde lukket ned og jeg skammede mig.

 

 

Kan DU genkende bare en brøkdel af de tanker jeg har kæmpet med ??

Så lad mig hjælpe dig.

 

Jeg ved at du kan klare det hele med de rigtige værktøjer, hvis bare du lader mig hjælpe..

Og i tilfælde af et nej, hvorfor ikke ? - må du ikke få det bedre?

Lad os tage en uforpligtende snak, der er faktisk en vej ud.

 

KH Anja